Det er de vilde kaniner med meget lange knive
Undskyld Hr. Kanin, du har en kniv i hovedet
Udviklingen af Overgrowth bliver ledsaget af ugentlige videoer, hvor de nyeste tilføjelser og rettelser bliver vist frem. Der er indtil videre 140 videoer om udviklingen og en bunke af andre sjove indslag på Wolfire Games' Youtubekanal. Det var netop en af de ugentlige udviklingsvideoer, der fangede min interesse. Den nyeste video, jeg opdagede ved en tilfældighed. Jeg sejlede forbi den helt igennem fantastiske Rock, Paper, Shotgun, hvor Craig Pearson gjorde mig opmærksom på ugens Overgrowth-video. I videoen, som du sikkert allerede har spottet herunder, ser vi, hvordan spillet på genial vis nu har fået introduceret knivkast. Som alt andet i spillet er kniven ikke bare en "død" genstand. Den har fysiske egenskaber dybt forankret i virkeligheden. Alene det, at rotationen i kvivkastet bygger på fysiske beregninger, kildrede min nørdhjerne så meget, at jeg straks købte mig adgang il alphaen. Tjek venligst videoen ud herunder.Ser det ikke vanvittig fantastisk ud? Jeg kunne få utallige timer til at gå med at tyre knive efter de andre kaniner. Alene det at ens egen bevægeretning samt hastighed har indvirkning på kastet er jo banebrydende fantastisk. Noget ingen andre spil har formået et gøre så detaljeret.
| Næste side » |