Mandag den 21. maj 2012
Serious Sam 3 og Double D XXL på XBL til efteråret
Der er masser af kærlighed til den super useriøse Serious Sam på Xbox Live Marketplace til efteråret. For Serious Sam 3 bliver nemlig smidt over på Xbox 360 sammen med 2D sidescrolleren Serious Sam Double D XXL fra Mommy's Best Games senere på året. Croteam lover at vi får den fulde Serious Sam 3 oplevelse, men har ikke sagt mere om spillet. Serious Sam Double D stiger i størrelse på konsollen, derfor får den også XXL-benævnelsen. Der kommer flere fjender, flere våben samt helt nye baner, missioner og udfordringer. Dertil kommer der understøttelse til local 2-player co-op. Ja, Serious Sam har i den grad masser af gode ting oppe i ærmet, selvom vi skriver 2012.Onsdag den 16. maj 2012
Officielle DICE-styrede servere tilbage til Battlefield 3
DICE har igennem længere tid ladet konsolspillerne styre serverne til Battlefield 3 med deres Custom Servere. Det har været rigtig godt for de spillere, som selv vil sætte serverne meget specifikt op. Men der har været en tiltagende utilfredshed fra en del af spillerskaren, som ofte blev sparket ud fra Custom Servere, eller bare havde svært ved at finde servere, som ikke havde nogle underlige settings. DICE har taget kritikken til sig, at nu kan du igen finde en del DICE-kontrollerede servere derude til både Xbox 360 og PlayStation 3. GamesBeat skulle have verificeret over 170 DICE-servere på PlayStation 3, så mon ikke tallet afspejler sig på Xbox 360. Undertegnede er blevet voldsom glad for hardcore team deatchhmatch uden køretøjer på banerne. Hvad er din yndlings-spiltype i Battlefield 3?Live-action film fra dystre Metro Last Light i næste uge
Det er blevet populært at levere rigtige levende billeder i stedet for animerede eller in-game trailere. THQ og 4A springer nu også på film-vognen med deres kommende Metro: Last Light. Der er netop dukket en hjemmeside op, hvor en nedtælling er i gang. Den ser ud til at stoppe torsdag i næste uge, hvor vi så får en live-action trailer eller film fra Metro-universet. Der kunne være noget skræmmende i vente, da Metro 2033 og Metro: Last Light er nogle yderst dystre og ekstremt stemningsfyldte spil. Metro: Last Light er desværre rykket til en udgivelse engang i 2013, så der går noget tid, før vi endnu en gang skal ned i de klamme russiske metro-tunneller.
Dear Esther ankommer til Mac til kun €3.99
Den meget kunsteriske indie-oplevelse Dear Esther er nu ankommet til Mac med fuld understøttelse til Steamplay. For at fejre udgivelsen er prisen blevet skåret over i halv, så du nu kan få den meget specielle og flotte oplevelse til kun €3.99. Dear Esther finder sted på en mystisk ø, hvor du fra første-persons-vinklen skal udforske øen og optrevle mysteriet om en fortabt mand og et biluheld. Spillet er en levende fortælling mere end det er et regulært spil. Så forvent ikke et voldsom interaktiv spiloplevelse, men mere end smuk og anderledes fortælling. Dear Esther er helt sikkert prisen værd, også selvom det kun kræver et par timer at komme igennem spillet.Tirsdag den 15. maj 2012
DICE lancerer en Elite-lignende service til Battlefield 3
Battlefield Premium kommer den nye service til at hedde. Hvis altså der er hold i rygterne hos Battlefieldo. Battlefield Premium er en betalt service, der blandt andet skulle give adgang til nyt kosmetisk indhold. Et sort dog-tag, en ny kniv og flere forskellige typer camouflage til både uniformer og våben. Det lyder jo meget sjovt. Men den unavngivne kilde siger tilmed, at der kommer en femte udvidelsespakke til Battlefield 3 til marts 2013. Der er kun officielt annonceret fire, hvor "End Game" er sat til at udkomme til vinter. Battlefield Premium lyder ikke helt urealistisk, så vi vil godt lægge hovedet på bloggen og sige, at vi snart kommer til at høre nyt om denne service fra DICE.Gratis Arkham Asylum-bane til Gotham City Imposters
I sidste uge kom udvikleren af Gotham City Imposters til at smide Arkham Asylum-banen ud til PlayStation 3 brugerne. De skulle i stedet have haft Rodeo Pirate-banen. Nu kan de så fortælle, at Xbox 360-spillerne får Arkham Asylum banen i morgen, onsdag den 16. maj. PC-spillerne må desværre vente lidt endnu. Gotham City Imposters nyder faktisk en ganske god aktivitet på både Xbox Live-serverne og via PlayStation Network. Men er der nogle af jer læsere, som løber rundt og leger helte i underhylere i Monoliths fjollede Batman-spoof-spil?
For those of you on the Xbox 360, know that we're now planning on pushing this very same update to you next week, on Wednesday, May 16th. (Don't worry, it'll be free!) For those of you on the PC, know that it's coming soon as well, and our goal is to launch your content as soon as possible. So, sorry about the mix-up.
KOTOR 1 og Jedi Knight 2 nu klar til Mac via Steam
Bedre sent end aldrig. Sådan var det med serveradgangen til nattens Diablo III-ræs, og ligeså er det med de to fantastiske Star Wars titler fra Lucas Arts; Knights of the Old Republic og Jedi Knight 2. De to fænomenale titler er netop ankommet til Pac-platformen via Steam, hvor der i anledningen er skåret 25% af prisen. Begge titler koster €6.74 hver. Har du endnu ikke prøvet kræfter med disse spil, så bør du tage chancen nu. Især KOTOR holder fint, selvom det har omkring 10 år på bagen.Activision betaler $42 millioner til Infinity Ward ansatte
Den verserende sag mellem de to tidligere Infinity Ward chefer (West og Zampella) og Activision er ikke den eneste retssat i hele Infinity Ward-skandalen. For Activision er også blevet sagsøgt en hel gruppe af tidligere Infinity Ward ansatte, som forlod Infinity Ward efter West og Zampella blev sparket ud. The Verge fortæller i dag, at Activision nu har betalt $42 millioner til gruppen, som kaldens Infinity Ward Employee Group (IWEG). Dette skal dog ikke ses som et forlig, og ifølge IWEG's advokat, forsøger Activision blot at fremstå bedre inden retsagen for alvor kommer igang. Ifølge IWEG's advokat, skylder Activision de tidligere medarbejdere et sted mellem $75 og $125 millioner. Dertil kommer et beløb på $75 til $500 for hvad der kaldes "punitive damages", hvad end det er. Der må siges at være røre i andedammen hos Activision, og retsagen kan vise sig at blive en yderst bekostelig affære.I can confirm for you that it happened today. I can also tell you that although it is a meaningful payment it is only a small portion of what we are seeking in litigation. It is outrageous that they made us wait, they obviously knew they owed the money and this just shows that they breached the contract. IWEG's advokat til The Verge.
Mandag den 14. maj 2012
Quake 3-inspirerede shooter Nexuiz rammer PC'en i dag
De heftige cirkestrafe-dueller har hærget på Xbox Live igennem de sidste par måneder i Illfonics lynhurtige FPS Nexuiz. Men nu kommer spillet endelig til PC'en, hvor CryENGINE 3 og DirectX 11 rigtigt får lov til at folde sig ud. Det lynhurtige refleks-gameplay passer nok også en del bedre til mus og keyboard sammenlignet med controllerne, selvom Nexuiz nu var en ganske god oplevelse på Xbox 360'eren. PC'en får de features, som de hårde PC-hunde tørster efter; dedikeret serversupport, DirectX 11 understøttelse, et nyt HUD, konfigurerbar styring samt en spilhastighed, der er blevet boostet med 20%, så vi virkelig kan mærke musen folde sig ud. Tørster du efter det velkendte Quake 3 eller Unreal Tournament-fix, så giv Nexuiz en chance. Det koster 9.99 europapenge på dampmaskinen. Du kan læse hele pressemeddelelsen under nyheden.
Fredag den 11. maj 2012
Dishonored tager kampen op den 12. oktober
Bioshock Infinite kunne ikke klare det. Så hvad skal der ske, når Dishonored rammer udgivelsesdagen den 12. oktober? Efteråret 2012 ser ud til at byde på en sand lavine af kæmpespil, og oktober er den bedste/værste måned. Vi har Assassins Creed III, Resident Evil 6, Medal of Honor: Warfigter og - hvis rygterne holder - Grand Theft Auto V, hvilket giver os en ganske sindssyg oktober. Nu tilføjes der endnu et spil til flokken, nemlig Arkane Studios' Dishonored. Et modigt valg fra Bethesda, der er udgiver på spillet. Men hvis alt går efter planen, så får Dishonored ingen problemer med at holde hovedet højt i kampen om spillernes gunst. For alt tyder nemlig på, at det bliver et FPS-eventyr i stil med Hitman, Assassins Creed og Deus Ex tilsat en grafisk stil ala City 17 fra Half-Life 2. En frygtindgydende og ekstremt spændende kombination!
May 10th, 2012 (London, UK) – Bethesda Softworks®, a ZeniMax® Media company, today announced that Dishonored™, the supernatural assassin action game under development at Arkane® Studios, will be available in North America on October 9, in Australia on October 11 and throughout Europe on October 12, 2012. Developed under the direction of co-creative directors Raphael Colantonio and Harvey Smith, Dishonored is slated for release on the Xbox 360® video game and entertainment system from Microsoft, PlayStation®3 computer entertainment system, and Games for Windows.
Dishonored is set in Dunwall, an industrial whaling city where steampunk- inspired technology and otherworldly forces coexist in the shadows. You are Corvo, the once-trusted bodyguard of the beloved Empress who has been murdered. Framed for the crime, you become an infamous assassin, known by the disturbing mask that has become your calling card. In a time of uncertainty, when the city is besieged by plague and ruled by a corrupt government armed with frightening technologies, dark forces bestow supernatural abilities upon you – but at what cost? The truth behind your betrayal is as murky as the waters surrounding the city, and the life you once had is gone forever.
Creatively eliminate your enemies with Dishonored’s flexible combat system as you combine supernatural abilities with weapons and gadgets at your disposal. Pursue your targets under the cover of darkness or boldly attack them head on with weapons drawn. The outcome of each mission plays out based on the choices you make.
Ny Battlefield 3-trailer fremviser flyvende både
Er det en båd? Er det et fly? Det er rent faktisk lidt svært at sige. For når den efterhånden legendariske Birgirpall går amok med hans C4-detonationer, så ved ingen rigtigt, hvad der vil ske. Inklusive ham selv. Hans nyeste video fra Battlefield 3 er helt igennem fantastisk. Her viser han nemlig, hvordan en rigtig sailor går i land. Det er fjollet, åndssvagt og virkelig dumt. Men det er fredag, så læn dig tilbage og nyd de flyvende både. Vi kunne samtidig benytte chancen til at samle lidt rushere til en omgang weekend action. Vi opfordrer jer derfor til at skrive jeres Battlefield-navn eller Gamertag samt jeres platform i kommentarerne.Torsdag den 10. maj 2012
Max Payne 3 lanceringstrailer lover tragisk noir-action
Nu er der kun syv dage tilbage. Syv dage indtil vi skal træffe valget, om vi vil blive ved med at spille Diablo III, eller om vi skal skifte over til Max Payne 3. Den heftige gamer kaster sig selvfølgelig over begge titler, hvis pengepungen ellers kan holde til det. Rockstar har netop givet os lanceringstraileren til Max Payne 3, og den indledes af de velkendte sørgmodige strygere, som kendetegner Max Payne-universet så godt. Max Payne er endnu engang en slagen mand. Tabet af hans kone og barn præger ham stadigvæk, så han er lige så afdanket, alkoholisk og slidt, som han plejer at være. Denne gang er han dog ikke politibetjent, og faktisk starter traileren med, at den gode Mr. Payne bliver smidt i fængsel. Se selv med i traileren under nyheden.BioShock Infinite forsinkelsen skaber plads til GTA V
I går måtte Ken Levine fra Irrational Games meddele os alle sammen, at deres ekstremt spændende BioShock Infinite var blevet forsinket indtil den 26. februar 2013. Årsagen er, at folkene hos Irrational Games skal have tid til at finpudse spillet lidt mere. Men nu har Michael Pachter, den altid underholdende analytiker fra Wedbush Securities, fortalt via Gamasutra, at forsinkelsen kunne skyldes Rockstars Grand Theft Auto V . For både Rockstar og Irrational Games er under firmaet Take Two. Og det ville naturligvis ikke være så smart at smide begge spil ud til forbrugerne, hvor de så kunne "stjæle" salget fra hinanden. Eller rettere sagt... Det ville være dumt at lade GTA V tromle BioShock Infinite over. Med mere afstand mellem spillene kan Take Two jo også fokusere på en reklamekampagne ad gangen. Det er også værd at tage med i betragtningen, at mange tidligere GTA-titler er udkommer i oktober måned. Her på redaktionen krydser vi fingre for, at Michael Pachter får ret. For ud over Diablo III, så er der vist ikke et mere ventet spil end netop GTA V.
We speculate that once Rockstar Games notified Take-Two that GTA V would be ready by October, Take-Two gave Irrational Games the option to spend more time fine-tuning BioShock Infinite. - Michael Pachter via Gamasutra.
Black Ops II kan risikere at blive fjernet fra hylderne
I yderste konsekvens kan Activision faktisk tvinges til at fjerne Black Ops II fra hylderne. Game Informer har gravet en kontrakt frem mellem Infinity Ward - udvikleren bag Modern Warfare-spillene - og Activision. Kontrakten siger, at alle Call of Duty-spil, som finder sted efter Vietnamkrigen i en moderne setting, skal godkendes og være under Infinity Wards kontrol. Black Ops II udvikles dog af Treyarch, et andet firma under Activision. Men nu hvor Activision har begge firmaer under deres vinger, hvorfor skulle nogen så tage dette kontraktbrud op? Her kommer den verserende sag imellem eks-Infinity Ward-cheferne Jason West og Vince Zampella ind i billedet. De kører lige nu en retssag imod Activision, der endnu ikke er afgjort. Falder den ud til Wests og Zampellas fordel, så kunne det ifølge IP-advokaten Eric Chad faktisk betyde, at de to herrer får magten over moderne settings i Call of Duty universet. Og så kan de med førnævnte kontrakt sætte en stopper for salget af Black Ops II. Det er dog langt mere sandsynligt, at Activision kan nøjes med at smide penge efter West og Zampella, forklarer advokaten. Er den moderne spilbranche ikke et fantastisk sted?
| 1, 2, 3, 4... 931 | Næste side » |